I sorgen lærer du nye sider af dig selv at kende

Jeg vil dele nogle tanker med dig om de forandringer, jeg har oplevet, der sker med et menneske, der går gennem en dyb sorg. Hvis du formår at lade smerten være i dig og at mærke den i stedet for at fortrænge den eller skubbe den foran dig, vil det langsomt blive klarere og klarere for dig, hvad smerten gør ved dig. At den former og udvikler dig til et menneske med nye facetter i dit væsen.

1½ år efter min elskede eksmands død er jeg blevet bevidst om, at smerten har ”tvunget” mig til at se en meget dyb ensomhed i øjnene. Ikke den ensomhed, der skyldes hans fravær. Men ensomheden jeg oplever i forbindelse med at føle mig isoleret fra andre. Den har været en tyngde ind over hele mit liv, og først nu, gennem smerten, har det været muligt for mig at lære denne ensomhed rigtig at kende. Med min nye bevidsthed forstår jeg bedre min skyhed og min lettere forbeholdne måde at møde andre på. Nu begynder jeg at vove mig frem, hvor jeg før holdt mig tilbage, og jeg føler mig mere fri. Jeg har lært sider af mig selv at kende, der tidligere var stækkede, og jeg får mulighed for at udfolde nye.

Da jeg arbejdede som sorgterapeut, hørte jeg, hvordan mine klienter på samme måde oplevede at lære nye sider af sig selv at kende. Især det at føle sig svag eller angsten ved tab af kontrol. Det er meget skræmmende at opleve, at du overhovedet ikke kan det, du plejer at kunne. At du må sige, at du ikke magter det, du klarere som ingenting før. Ligeledes når kontrollen ryger. Dit tab råber lige ind i ansigtet: kontrollen er kommet til kort! Og dit sædvanlige fundament er røget. Gennem sorgforløbet vokser erkendelsen af, hvorfor kontrollen har været så vigtig, og det bliver muligt at slippe den negative del af den. At acceptere svaghed kan være en stor lettelse. Faktisk er det et mere helt menneske, der så træder frem: det giver stor frihed at have lov til at være både stærk og svag.

Disse erkendelser kan være angstprovokerende, men de viser sig at være dyrebare gaver. Lader du smerten arbejde så dybt i dig, som den vil, ender det med, at de nye facetter træder frem i dit væsen: Evner, mod, eller en dybere fred, der med til at berige dit liv. Sorgen og smerten forsvinder aldrig, men den ændrer sig, så den ikke hæmmer dig i at være midt i livets rigdom og glæde.